Test: Naturehike
Tipi Telt Small
Reklamesamarbejde med Outdoortid.dk
GlampingGuiden.dk finansieres af reklamelinks.
Der er noget helt særligt ved at vågne til fuglesang under æbletræerne, mens morgensolen lyser teltet op. I påsken prøvede jeg Tipi Telt Small fra Naturehike, som kan købes hos Outdoortid.dk, i min kolonihave, hvor jeg drømmer om at lave en lille glamping oase.
Det var en oplevelse fyldt med komfort, hygge og frisk luft – og jeg fandt hurtigt ud af, at selv et lille glamping telt kan gøre haven til et ferieparadis.
Hos Outdoortid.dk finder du desuden alt det udstyr, du skal bruge til friluftsliv og glamping. De har både telte, liggeunderlag, møbler, trækvogne og køletasker. Du kan også finde praktiske ting som regnslag, myggenet og hovedlamper, så du er klar til både glamping, vandreture, cykelture eller camping.
Første indtryk og praktisk opbevaring
Allerede da jeg pakkede teltet ud, kunne jeg mærke, at kvaliteten er god. Dugen er lavet af 60 % polyester og 40 % bomuld, så den er både stærk og blød. Det klassiske tipi-design med lyse farver passer rigtig godt ind i haven.
Selvom teltet er lille, er der mere plads end man tror, og ståhøjden gør det nemt at bevæge sig rundt uden at skulle dukke sig.
Teltet kommer i en stærk posetaske, hvor du også finder teltstang, barduner og pløkker. Det gør det nemt at have alt samlet ét sted. Det kan dog være en god idé at lægge en lille gummihammer i tasken, så du kan slå pløkkerne i, hvis jorden er hård.
Sådan sætter du teltet op
Det er faktisk ret nemt at sætte teltet op, og du kan sagtens gøre det alene:
- Find et plant sted at stille teltet, gerne på græs eller jord.
- Bred teltdugen helt ud på jorden.
- Sæt pløkkerne fast i det fastmonterede gulv, så bunden ligger stabilt.
- Løft midterstangen op for at rejse teltet.
- Sæt de sidste pløkker fast rundt i kanten.
- Juster snore og udluftning, så teltet står stramt og pænt.
Det er virkelig dejligt at opleve, hvor hurtigt man kan lave sit eget lille glamping-univers, og det kræver kun én person.
Smarte detaljer, der gør glamping nemt
Tipi Telt Small har mange gode funktioner, som gør det nemt at få en hyggelig glamping oplevelse – uanset om du bruger det i haven, kolonihaven eller ude i naturen:
→ God ståhøjde: Med 200 cm ståhøjde og 320 cm i diameter er der plads til 2 personer, samt at stå op og bevæge sig.
→ Frisk luft og ingen myg: Der er myggenet i toppen, så du får frisk luft ind, men slipper for irriterende insekter.
→ Holder regnen ude: Dugen af polyester og bomuld er åndbar og stærk. Teltet var stadig helt tørt indeni efter regn.
→ Praktiske lommer: Der er smarte lommer indeni teltet, hvor du kan lægge småting som mobil, lommelygte eller bog.
→ Let at tage med: Teltet vejer kun 6,8 kg, så det er nemt at bære og tage med på tur.
→ Nemt at sætte op: Du kan sætte teltet op alene på under 20 minutter, så du hurtigt kan nyde glamping teltet.
Hyggelig indretning og varme i teltet:
Glamping handler om at kombinere naturens ro med god komfort.
Jeg har gjort teltet ekstra hyggeligt med et tykt, selvoppusteligt liggeunderlag, en festivalstol og en lyskæde rundt om midterstangen. Det giver både god søvn, plads til afslapning og hyggelig belysning.
Når det er koldt, er en lille varmeblæser virkelig god, og teltet holder overraskende godt på varmen. Myggenet i toppen sørger for frisk luft uden træk.
Du kan også bruge uldundertøj, gode dyner eller en varm sovepose og lægge en alu-måtte under liggeunderlaget for ekstra varme.
Prisvenlig glamping for alle
En af de store fordele ved Tipi Telt Small er prisen. Sammenlignet med mange andre glamping telte er dette telt meget mere overkommeligt – det koster kun kr. 2.995,- og du får stadig god kvalitet, komfort og flot design.
Du får rigtig meget telt og glamping oplevelse for pengene, så det er et godt valg både for nybegyndere og erfarne campister.
Tipi Telt Small er et lille glamping telt med masser af komfort og hygge – perfekt til solo-eventyr eller for par. Uanset om du vil have glamping i haven eller ude i naturen, får du her et telt, der er nemt at bruge og lavet i gode materialer.
Med lidt kreativ indretning kan du nemt skabe din egen lille oase. Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal sove under stjernerne!
Specifikationer på forskellige Tipi Telte:
Tipi Telt Small
→ Kapacitet: 2- 4 personer- → Mål: 355 x 355 x 200 cm
- → Vægt: 17,4 kg
- → Med gulv: Ja
Tipi Telt Medium
Med bund
→ Kapacitet: 3- 6 personer- → Mål: 410 x 410 x 280 cm
- → Vægt: 19 kg
- → Med gulv: Ja, fås også uden til kr. 2.495,-
- ✅ Plads til skorsten
Tipi Telt Large

- → Kapacitet: 4- 8 personer
- → Mål: 420 x 420 x 280 cm
- → Vægt: 25,5 kg
- → Med gulv: Ja
- ✅ Plads til skorsten


